Top banner

Ordensregler på Colleruphus

Vedligeholdelsen af hytten varetages af et hold af frivillige spejderledere.

Hjælp os med at passe på Colleruphus, og vær med til at skabe et godt forhold til naboerne.

Ejendommen skal benyttes, så skader ikke opstår. Sker det alligevel, skal lejrinspektøren underrettes via rengøringsplanen eller pr mail til [email protected]. Udbedring af skader samt manglende oprydning eller rengøring udføres af et rengøringsselskab for lejers regning.

Vis hensyn over for andre lejere i huset og på lejrpladsen.

Elektrisk forstærket musik og tale må ikke ske i det fri. Høj musik for åbne døre eller vinduer eller anden støjende adfærd er ikke tilladt.

Færdsel på eller over nabogrunde skal overholde fredningsbestemmelserne regler.

Parkering er ikke tilladt på græsarealer eller tilkørselsveje. Hvis der ikke er plads på hyttens 2 parkeringsarealer henvises til P-pladsen på hjørnet af Gl. Holtevej og Høje Sandbjergvej.

Opladning af elbiler er forbudt på Colleruphus.Elnettet er af ældre dato og ikke dimensioneret til opladning. Ved overtrædelse af forbuddet kommer lejer til at betale for tilkaldt installatør og reparation.

Tobaksrygning er forbudt indendørs. Åben ild er forbudt på sovesalene pga. brandfaren.

Indendørs er der maksimalt plads til 72 overnattende personer, som skal benytte sovesalene og lederrummene (krav fra brandmyndigheder).

Møbler inde fra huset må ikke benyttes udendørs.

Pejsebrændet må kun benyttes i pejsene i hytten. Til hvert lejemål udleveres en trillebør fyldt med brænde. Brænde til lejrbål samles på grunden eller medbringes hjemmefra. Der må ikke saves eller hugges i levende træer!

Det kan ikke påregnes, at varer og materiel kan stilles på ejendommen før og efter lejemålet.

Huset skal inden afrejse være klargjort i henhold til rengøringsplanen, som ved ankomsten ligger i køkkenet eller er medsendt med nøglebrevet. Når rengøringen er overstået, og planen afkrydset, lægges den på køkkenbordet.

Se på opslagene i rummene, hvordan borde og stole skal stå, når huset forlades. Alle nødvendige rengøringsmidler findes i huset (i skabet i hallen eller i skabet i den sydlige mellemgang på første sal). Husk at sætte tingene på plads efter brug.

Lejrgrunden – og det areal I har benyttet – skal efterlades rent (uden affald, sten og rafter), så græsset uden problemer kan slås.

De benyttede affaldssække fra stativerne skal lægges i affaldscontaineren ved afrejse.

Efter brug af toiletbygningen skal den gøres ren. De nødvendige rengøringsartikler er på toiletterne. Husk, at sætte rengøringsmidlerne på plads efter brug.

Der må kun etableres et nyt bålsted, hvis græstørv først fjernes. Bålstedet sløjfes ved tilbagelægning og vanding af græstørv, så der ikke kommer huller i grønsværen. Overtrædelse af ovenstående regler betragtes som misligholdelse af lejemålet og kan medføre øjeblikkelig bortvisning og/eller erstatningsansvar.

 

COLLERUPHUS, Høje Sandbjergvej 11 D, DK- 2840 Holte

TLF. +45 2992 8714                e-mail: [email protected]

Opdateret YMD: 203008